Små glimt i hverdagen

Det er sjovt hvordan ens hjerne fungerer, når man drømmer. I min almindelige hverdag påvirker det mig kun til tider, at jeg har mistet min far. I starten fyldte det hele min person, men nu kommer det kun i mindre bølger - jeg vil sige cirka hver 3. måned i 2 hele dage. Jeg er enormt komfortabel ift at snakke om emnet, at min far er død. Det gør selvfølgelig ondt, men ikke sådan at jeg trækker mig fra samtalen fordi det er for ubehageligt. Men det underlige sker efter samtalen er slut og det så bliver mørkt og jeg går i seng. Mine drømme danner smukke minder som aldrig har eksisteret, og som aldrig vil eksistere. I nat drømte jeg, at min far og jeg var til det smukkeste "father-daughter dance" - lidt random, i know. Men det foregik ude i skoven, hvor der var pyntet smukt op og alle de her piger havde deres fædre med, hvor den relation ligesom blev fejret. Og jeg var der med min far. Han havde det fineste jakkesæt på, og jeg havde den smukkeste gallakjole på, og jeg fik lov til at danse og grine med ham igen.

Jeg har svært ved at indrømme det, men jeg har sommetider svært ved at danne et billede af min fars ansigt oppe i mit hoved. Jeg ved selvfølgelig godt hvordan han så ud, og jeg har masser af billeder af ham. Men at skulle forestille mig ham, uden "hjælpemidler" er sommetider svært. Men i denne drøm stod han soleklart i mit hoved. Det var så rart at se ham igen og høre hans stemme samt få et kram af ham. Selvom det bare var en drøm. Så var den drøm så virkelig.

Jeg har nu været vågen i en del timer efter min drøm, og jeg har egentlig ikke skænket den en større tanke. Men skørt nok, så støder jeg på nogle screenshots på min mobil - jeg sad og kiggede efter ønsker til min fødselsdag, og jeg screenshotter tit ting jeg godt kunne tænke mig. Her fandt jeg to beskeder, som jeg har gemt fra min far. Og så kunne jeg gennemgå drømmen igen, som var det et minde. Og med tårer i øjnene læste jeg de to dejlige beskeder.

Det er sjovt, hvordan det hele lige hænger sammen. Men drømmen og de to beskeder, tager jeg som et tegn fra min far, at han stadig tænker på mig og støtter mig i alt hvad jeg gør.

Det synes jeg bare var lidt sødt.

xoxo Maria

Synes godt om