Sådan træner jeg i min lejlighed

Hello my beautiful, stunning babes! Jeg vil i dag dele med jer, hvordan jeg træner hjemme nu hvor fitness desværre stadig er lukket. Som i kan se nedenunder, har jeg sat to billeder ind af to forskellige træningsprogrammer. Den første er for én uge lavet af Pamela Reif og den anden er for en hel måned lavet af Cassey Ho aka Blogilates.

Jeg har fulgt Blogilates i mange mange år, og har tit vendt tilbage til hendes træningsvideoer. Hun er seriøst min favorit! Cassey laver nye træningsprogrammer hver måned mm. som er gratis at downloade, hvor du så kan træne med hende igennem YouTube videoerne. Hun dyrker pilates, som ikke kræver andet end en yogamåtte. Denne kalender for januar følte jeg personligt ikke var nok, så jeg valgte at finde en anden "træner".

Det var så her jeg opdagede Pamela. Hun laver (som jeg har forstået) 4 forskellige slags ugentlige træningsprogrammer. Så om du er til dans, cardio eller hellere vil træne efter en bestemt muskelgruppe (den som jeg har valgt), så har Pamela lidt af det hele. I nogle af hendes videoer kan du komme ud for at skulle bruge vægte, træningselastikker mm. Jeg er positivt overrasket over hendes programmer, så dem vil jeg gerne følge måneden ud!

Billedet af Pamelas program er et screenshot fra hendes IG stories. Billedet af Casseys program er fra hendes hjemmeside her

Xoxo Maria

Synes godt om

Kommentarer