Min lejlighed: update #1

Hey babes, jeg tænkte at jeg vil begynde at dele lidt af min rejse ift. at få gjort min lejlighed super flot! I går stod den på at bytte nogle værelser om, få sat forskellige hylder op og sorteret i alt jeg havde liggende samt planlægge kommende projekter, som jeg er mega spændt på! Så endelig følg med i min lejligheds udvikling, hvis det har interesse! Jeg opdaterer også min Instagram dagligt, som i kan tjekke ud HER

Rum 1 (walk-in/kontor):

Dette værelse har siden marts 2020 været mit soveværelse. Men da rummet har den gode størrelse, så skal det udnyttes til et fint walk-in samt kontor areal - efter min mening, hehe. Lige nu (billederne nedenunder) har vi sat nogle midlertidige bøjlestænger op indtil vi finder et "rigtigt" skab til tøjet. Lige nu er værelset også blevet et opbevaringsrum, men dette er bare en nødløsning, indtil min familie og jeg får bestilt de ting hjem som skal være i stedet. Men det begynder virkelig at tage form!

Rum 2 (soveværelse):

Dette rum var mit tidligere walk-in og opbevaringsrum - også kaldet "roderummet", whoops. Dette rum er nu blevet mit soveværelse, som stadig mangler at blive finpudset. Skrivebordet skal i hvertfald fjernes og højst sandsynligt erstattes med en lang kommode til tøj el.lign.

Rum 3 (stue/køkken):

Inde i stuen fik vi sat denne lange hylde op over tv'et. Jeg har virkelig manglet en hylde til mine bøger, så jeg er så glad! Der kommer lige en ekstra hylde på næste gang mine forældre og jeg laver videre i lejligheden.

Det var lige en hel dag vi fik brugt på lejligheden, men det er så dejligt når ens visioner er begyndt at komme til live, og når man har forældre som mere end gerne vil hjælpe til! Der er stadig nogle projekter at se til, men i det mindste har vi det sjovt imens. Jeg er i hvertfald mega træt i dag, så jeg vil gå tidligt i seng. Rigtig dejlig aften!

Xoxo Maria

Synes godt om

Kommentarer