Mine kaotiske dage

Hey ladies, starten af 2021 har allerede stukket mig en flad, haha. Jeg kan ikke helt lade være med at grine af at jeg har formået at dumpe en eksamen, gået total i panik over min livssituation, haft ikke bare ét, men to hele meltdowns. Alt dette på under én uge. Med den fart, hvad mon jeg så ikke opnår i 2021?

Grunden til mine panikanfald, skyldes at jeg blev ret usikker på mig selv. Efter jeg dumpede min eksamen - hvilket ikke engang er særligt seriøst, da jeg kan tage den igen, fik jeg (igen) følelsen af at jeg ikke laver det jeg burde lave. Jeg har siden slutningen af folkeskolen, haft en følelse af at ikke helt hørte til sammen med de andre elever. Det lyder super dramatisk, men jeg tog på gymnasiet udelukkende fordi alle andre gjorde det, og mine forældre ønskede mig det. Jeg er selvfølgelig glad og stolt over at jeg kom igennem det, men jeg ser tilbage på det, som noget jeg helst vil glemme. Gymnasiet var et tydeligt tegn på at jeg ikke hørte til, eftersom jeg fik min depression i start 2.g-3.g. Jeg var så ulykkelig i mine skoleår. Jeg følte mig låst inde, alene, og følte at jeg ikke havde tid til noget kreativt, eftersom min energi var helt drænet efter bare én skoledag. Weekender bød også mest på søvn, så jeg kunne lade op til den næste uge. Det gjorde mig så ulykkelig.

For at vende tilbage til the main point for dette post, så er jeg nu igen havnet i en situation, hvor jeg sover konstant, er drænet for energi i mine weekender, og jeg føler mig så låst fast. Lige nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal stille op. Jeg er i mellem at fortsætte på universitetet eller droppe ud, så jeg kan udfolde mig kreativt, tage en uddannelse som ikke er uni og begynde at tænke på opstart af egen virksomhed, som jeg vil gøre helhjertet - da det er noget jeg brænder for.

Jeg er, ligesom mange andre, vokset op i en familie hvor uddannelse er vægtet som en enorm tryghed, og den tryghed hviler i mig endnu. Så jeg bliver enormt usikker på mig selv (grundet mine to dages meltdowns), hvis jeg hopper væk fra noget, som altid har været "tryghed". Universitetet er bare ikke det jeg vil 100%. Og jeg har ikke lyst til at gøre det halvhjertet, hvilket er situationen lige nu.Denne måned må jeg finde ud af hvad jeg gør ift. denne situation. For jeg kan ikke blive ved med, at bruge mine dage på noget som ikke gør mig glad, bare fordi det er set som det mest "normale". I just want to be happy.

Jeg synes også at det er vigtig, at mine medbloggere og jeg giver udtryk for at det ikke altid skal være perfekt. Det er okay at vise sine oppe og nedture, det gør os mere menneskelige. Jeg ser virkelig frem til dette år, og jeg glæder mig til at finde helt præcist det jeg gerne vil have. Det var lige mine tanker for de sidste 3 dage.

Rigtig god aften!

Xoxo Maria


Synes godt om